...indlægget er naturligvis dedikeret til dig ;)
I en hel weekend har jeg ikke lavet andet end at flytte flytte kasser/tasker, dele møbler ud for at samle dem sammen igen (med uudvurderelig hjælp af Morbror!), vasket op (denne gang melder mor klart til:)) og shoppet i IKEA. Jep, jeg er gået helt flytteamok.
Lejligheden var nymalet da jeg tromlede ind med flyttekasserne - enormt skøøønt!
Selve værelset er lidt spøjst - ikke helt firkantet faktisk.
Men...
Så kom en mistanke snigende, at lejligheden ikke var helt så stor som antaget på papiret - 35,5 kvm, men når man regner lige efter, er der nærmest kun 25.. Der er både køkken(med køleskab!) og bad(med varmt vand!), så jeg gider ikke at klage.
Jeg overnatter ikke der i nat og heller ikke i næste uge. Jeg er for diva til at sove på luftmadras i min første lejlighed. Well måske afprøver jeg lejligheden i en dag eller to alligevel. men i vinterferien skal der SHOPPES SENGE - vakler mellem tre senge... den gæstefrie ODDA med gæsteseng, neutrale MALM eller den semiromantiske MELDAL??
Og en garderobe (ååh PAX - du er for hot hot hot, jeg vil ikke ha' andre end DIG!)
Og en kombi'ovn og en fryser - så er Julie her parat til at indlogere sig ungdomshybellen og dele fællesarealet(med mulighed for vilde fester?) med tre andre hunkønnede individer.
lige nu føles min arme som to slaskende pølser hængende fra siderne - og så værker de også - måske sku jeg flytte lidt oftere, så jeg kan melde mig til MISS FITNESS 2009? :D
---
Det har altid været mig, der prædikede, at en høj skatteindtægt er nødvendig for at få samfundet til at køre rundt...... dette der æder jeg liige i mig for et øjeblik - Jeg er oppe og køre over at skattefar napper halvdelen af min SU - DET ER DØDURETFÆRDIGT :/
- Farvel blinisser med cremefraiche, dild og kaviar, hej rugbrød med torskerogn(citron og remoulade når jeg vil flotte mig!). Farvel Lindt, hej Rema1000chokolade som ingen kender mærket på. Farvel bulgur med ass. grønt, hej risengrød. Farvel rucolasalat, hej iceberg, Farvel somersby cider, hej Odin bajer. Farvel unødvendig shopping, hej fornuftig genbrug. Farvel byture, hej hjemlig hyggedruk...hov?! DET ER FINT :D.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar