"Vidste du at X har noget kørende med Y....."
Når spørgsmålet blev stillet, spærrer man interesseret øjnene op og vender stolen hen mod sladderens ophavsmand /kvinde og hastigt lirker man flere detajler ud af pågældende...
Har man tværtimod allerede kendt svaret, læner man sig tilbage i stolen og smiler selvtilfreds over at have vidst det før personen. Men emnet slutter slet ikke her...
Der bliver sladret videre. Ofrene bliver vendt og drejet og analyseret grundigt. Man stiller flere spørgsmålstegn til deres adfærd eller situationer, som regel får man dem besvaret af dem, der har hørt fra en, der har fået det at vide fra....
Det hele har dog en hårfin grænse, man skal ikke bevæge sig længere før samtalerne om personerne bliver kaldt for bagtaleri.
En pige har engang sagt "Jeg synes at døve mennesker bagtaler rimeligt meget, for når jeg omgås med hørende er der kun sladder, og ikke længere."
Jamen dog, jeg indrømmer gerne at døve mennesker er verdensmestre i at sladre så det hele driver. Årsagen er naturligvis simpel; man kender ethver og alle, og man udviser interesse for at vide hvad der sker "ud over den anden side af hækken". Men er interessen godsindet eller håber man på at få noget snavs om vedkommende at vide så man kan godte sig over sin egen heldige situation?
Og er det bagtaleri når man diskuterer en persons påklædning, væremåde o.l.?
For mig går grænsen, når man begynder at snakke nedladende om en person uden at holde sig objektivt og med ene mening at få de andre til at tilslutte ens antipati overfor personen.
Men jeg har konstant set folk udbryde "Har I bagtalt om mig?"
Hvis jeg svarer nej, er det så en løgn, når vi måske alligevel har snakket om dig, bare ikke med deteneste formål at være ondsindede?
Og hvis det at snakke om de andre gør ondt, hvorfor kan de fleste ikke lade være?
Der er så mange andre emner man kan snakke om udover om bekendte. Men jeg er begyndt at tvivle om folk(inkl. mig) gør det for at få det godt med sig selv og ikke af en almen interesse som en god ven...?
1 kommentar:
65 % av pratet til det generelle folket handler om sladder :)
Det er visst menneskelig.
Men man skal da vite hvorvidt grensene går, - som du selv sa. Noen klarer å sladre på en vennlig måte, - dvs de prater om positive ting, mens andre gjør det ikke.
Men at døve mennesker sladrer mer enn andre, det tror jeg ikke.
Mennesker sladrer mye om det miljøet man lever i.
Og det fins mange andre miljø utenom døves, jeg tror at de som lever i de andre miljøene sladrer like mye som oss døve.
For det er rett og slett menneskelig, hvordan du velger å prate om sladder er faktisk opp til deg selv. :)
Og nei før noen skal misforstå, - jeg forsvarer ikke ondsinnet sladder.
Send en kommentar