Ja det er i overmorgen jeg skal afsted til Gyldent sand, også kendt som Zlatni Pyasâtsi eller Golden Sands. Og mit forventningsglæde stiger gradvist som timerne går... Men det største turn-off har været at folk konstant skulle sige "Pas nu lige på dig/jer selv, der er jo drugrapes, farlig sol, langfingrede indbyggere..osvosov" Jeg værdsætter naturligvis folks betænkeligheder, for det viser bare at de ønsker os det allerbedste.
Men er det meningen at få mig til at ryste i bukserne? Hvilket jeg ikke ligefrem gjorde, blev mere fristet af det farlige (for jeg mener selv at jeg er rejsevant og efterhånden fornuftig i udenlands) og samtidigt fik jeg dog beroliget mig med den uundgåelige guide af spies.
Tror dog at jeg glæder mig allerbedst til at kunne dele noget værdifuldt sammen med vennerne jeg stoler på. At kunne løbe- og svømmetræne sine tømmerkvinder væk sammen med Ida, at kunne hænge ud med mine roomies Lea, André og Magge, at kunne foretage dybe samtaler med deafhood Olivia, at kunne hygge mig med mesterfrisøren Tilde, at kunne snakke om forvirrede følelser med pigevennen Jeppe og at kunne feste som en gal med nogle af G4L-klanen og lære dem bedre at kende...
Efter glæden kommer bagatellerne,, eller "bekymringerne" ; mit kuffert er for små til hele min garderobe :( Og så indså jeg bittert, at jeg køber alt for mange sorte fest-toppe .___.
mon er det en form for falsk tryghed?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar