Jeg flytter tilbage til de velkendte omgivelser i 2630.
Men i stedet for dette velkendte forventningsglæde for alt nyt, følte jeg kun en knugende følelse af tomhed.
Men i stedet for dette velkendte forventningsglæde for alt nyt, følte jeg kun en knugende følelse af tomhed.
Denne tomhed som var mig fremmed ved al begyndelser i mit liv.
Men jeg føler mig meget klaustrofobisk i den nye lejlighed, der også er ret lav i højden i forvejen. Lejligheden er også utrolig ubeboelig i dens kulde og mørke.
Kogepladerne er sådan set galt proportioneret at jeg kun kan lave mad med besvær. Det samme kan siges om de indbyggede skabe.
Tror også, at det er derfor, jeg ubevidst udskød mine lejlighedsærinder frem til idag.
Jeg vidste ikke at min skal af immunitet ovenfor ensomhed langsomt er blevet skrællet af.
Det var mig, der sagde til kæresten at jeg kan have brug for et sted for mig selv. Det var mig, der i begyndelsen, ivrigt søgte efter nye lejligheder. Det var mig, der blev frustreret over dette rodløse følelse af ikke at have alle mine ting på et og samme sted.
Det var også mig, der langsomt, men sikkert, begyndte at bygge mig en rede af organiseret rod i V's lejlighed.
Med faste rutiner omkring mig, begyndte jeg at holde af beliggenheden som er på cykelafstand til alt i kbh. Jeg begyndte at holde af hver eneste hjørne af værelserne. Jeg begyndte at kalde V's lejlighed for hjem. Mit hjem.
Jeg har været en enspænder siden tidernes morgen, jeg plejer at være tilfreds med min egen selskab og foretrækker at gøre tingene på min egen måde.
Derfor er det lidt af en forfærdelse, at jeg er begyndt at holde af at leve med mennesker ved min side. Og at jeg foretrækker at have deres selskab og føle deres nærhed.
Selvom de er borte, så er deres ting stadig der. Ting, der bevidner, at de vil vende tilbage en dag. Nu er det bare mig selv, mine ting, stablet i sirlig kaos i flyttekasser, spredt ud over værelset.
Det er her jeg forfærdes igen:
Over at jeg er blevet en kærlighedsnarkoman, der er hooked på det at elske og blive elsket igen.
Over at jeg ikke vil gøre andet end at ligge i ske hele dagen
Over at jeg kan gå i spåner over visse personers handlinger og meninger eller mangel på det samme
og
Forfærdelsen over mit egoistiske menneskelighed
----
Men!
Det skal nok gå! Over tiden vil jeg bygge en ny rede godt hjulpet af praktiske løsninger, underholdes af internettet og jeg vil næres af simpel madlavning og semi-langdistanceforhold (^-^)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar